(2210 og 2211)
To mærkelige Broncekar af romersk Oprindelse, det ene en smuk, flad Skaal med beskadiget Bund, 3 Tom. høi og 11 Tom. i Tværmaal med tyk Rand og inddreiede Cirkellinier som en Borde under Kanten; det andet en halvkugleformet Øse med 4 Tom. langt Skaft. Fig. 2211. Øsen selv er 5 Tom. i Tværmaal med tyk, lidt udbrettet Rand og har været fortinnet indvendig, Bunden mangler. Rundt den ydre Side sees et fortinnet Baand med inddreiede Linier. Skaftet er fladt med buede Kanter og smalest paa Midten. Inderst ved Panden er indstemplet en hjerteformet Figur, hvorfra der gaar fine Linier ud mod Spidsen, hvor der er en lignende hjerteformet Figur indenfor en Tværrad af indstemplede Tunger; Skaftets Spids er troligvis afbrudt; f. 1868 paa Kvale i Sogndals Pgd. i Kanten af en Gravhaug. (Tilføyelse: 4 alen ind i haugen.) De stod løst i Sanden – Øsen oppe i Skaalen (Fotnote: Se Aarbøger 1864, S. 359 om tre Fund i Danmark, hvor Øser netop af denne Form ere opdagede ikke i Grave, men nedsatte i Jorden i andet Øiemed.) – og ingen Spor af Begravelse eller af andre Oldsager var at se i deres nærmeste Omgivelse. (Cfr. Silen i Avaldsnæsfundet). Øser af denne Form ledsages aldrig med Sil og ansees for ældre end de med rette Sider og at være af ægte romersk Oprindelse. (Tilføyelse: B 2211; R 341. Aarbøger 1864: skal være 1874.)

(3456)
Yngre Jernalders Gravfund – vistnok fra en Kvindegrav i en Bakke paa Kvale i Sogndal, n. B.A.

a) Jernøse med langt Skaft og halvkugleformet Skaal, der er smedet af et Stykke dog med en Lap ligeoverfor Skaftet. Dette er klinket til Kanten udvendig og bestaar af en flad firsidet Stang, der først gaar ret op i en Høide af 0,06 m. men derpaa er bøiet i en ret Vinkel indtil henimod Spidsen, som atter synes at have havt en Bøining nedad. Skaalens største Tværmaal er 0,21 m. og den indre Dybde 0,082. Skaftets Længde er 0,5 m., men det er nu frabrudt og noget forbøiet cfr. Aarsb. 1866 S. 91.
b) En do. men større Jernpande med skaalformet næsten flad Bund, hvortil er klinket en af flere Stykker sammensat 0,1 m. høi Ring, hvis Tværmaal er 0,2 m. Skaftet er en flad firesidet Stang med en bred spydbladlignende Fortsættelse, der er klinket fast til Indsiden af Randen, og hvis Spidse gaar lige ned paa Bundskaalen. I den anden Ende er Skaftet vinkelbøiet og har en liden Tværstang paa Spidsen. Dette Skaft er ialt 0,73 m. langt, regnet fra Randen og er nu forsætligen bøiet tilbage under Karrets Bund.
Det førstnævnte Kar fandtes fyldt med brændte Ben, og det andet var hvælvet over. Omkring dette Askegjemme var lagt følgende Gjenstande:
c) Et Stegespid, det vil sige en 0,67 m. lang firkantet Jernstang, spids i den ene og med Haandtag i den anden Ende. Dette Haandtag har som Hjalt to ligestore tykke firkantede Jernplader, 0,03 m. lange paa hver Side med lidt afrundede Hjørner og med tætte smaa fordybede Mærker paa alle fire Yderflader. Mellemkavlen dækkes af ni tæt snoede tynde Jernstænger og er noget tykkere paa Midten end ved Enderne. Paa Knappen er anbragt to ringformede Hemper, begge i samme Længderetning, og i hver af disse hænger en bevægelig flad Jernring. Redskabet er noget bøiet men bedækket med Glødningsskal og særdeles godt bevaret. Det ligner det i Aarsb. 1873 Fig. 41 afbildede «Redskab til ukjendt Brug» f. i Gravhaug paa Sørheim i Dale i Lyster; B. M. No. 3308 b er ogsaa fra en Kvindegrav se Aarsb. 1879 S. 43,medens No. 1166, se Fornl. S. 487, er f. sammen med Vaaben og altsaa sandsynligvis hører til en Mandsgrav (cfr. ogsaa de bekjendte Portaler fra Hyllestads og Veigusdals Kirker, hvor Sigurd er fremstillet stegende Favnes Hjerte paa Spid: Aarsb. 1870 Tavle 14 og norske Bygninger fra Fortiden 3 R. Pl. XIV og XVII).
d) Skaftet til en Stegepande, 0,71 m. langt, bestaaende af en firesidet flad Jernstang, hvis ene Ende danner en liden Hempe, medens den anden er udplattet med et Hul paa Midten, hvori den egentlige Stegeplade har været fæstet ved en Tap. Pladen lod sig dreie omkring denne Tap; cfr. Aarsb. 1868 Fig. 41.
e) Vævske af Jern, ualm. stor, nemlig med 0,67 m. langt tyndt, tvæegget Blad og 0,18 m. lang, tragtformet Skaftholder, der er aaben paa den ene Side i Forlængelsen af den ene Eg. Skaftholderen danner en Vinkel med Bladet til samme Side, dog er Bøiningen paa dette Stykke mindre end almindelig.
f) En Fakkelholder (?) d. e. af tre snoede Jernstænger dannet Skaft, hvorpaa hviler en flad Jernskaal. Skaftets Stænger holdes sammen af to Ringe. Ovenfor den øverste Ring deler de sig i tre Arme, hvortil Skaalen er fæstet. Mellem begge Ringe udvider de sig ligesom nedenfor den anden Ring, men derpaa ere de sammensveisede og danner en firesidet Pig, som har været til at stikke i Væggen eller i Gulvet. Piggen er 0,3 m. lang, de to ligestore Løkker tilsammen 0,23 m., Armene ere 0,12 m. lange og Skaalen 0,18 m. i Diameter. Skaftet er noget forbøiet og Skaalen beskadiget paa den ene Side cfr. Fig. 45 i Aarsb. 1868 fra et Gravfund fra Hurum i Hole paa Ringerike. Univ. har ogsaa et andet tilsvarende fra Hennum i Lier, men Museet ikke flere end dette ene Exemplar.
g) En stor Bronceskaal eller Kumme med tynde Sider men stærkere Bund. Bunden er svagt hvælvet og Siderne noget udadbuede med udbrettet Kant. Bunden er 0,295 m. i Tværmaal med tydelige Mærker efter Afdreining. Siderne ere 0,088 høie
Oppe i dette Kar var nedlagt:
h) Et Par skaalformede Spænder, paa hvis Dækplade er fem gjennembrudte Knopper. Dog er kun den ene Dækplade fuldstændig. Begge Underplader har forsiret Borde. Naalen har været af Jern, og paa begge Spænder er Naaleskeden særskilt tilklinket.
i) En kløverbladformet Spænde, 0,06 m. i største Tværmaal over Armene. Oversiden er prydet med Slyngornamenter. Under den ene Arm er en tresidet Ramme som Naalegjænge, under den anden er Naaleskeden og under den tredie en Hempe, hvori Rest af en Jernring.
k) En næsten opsmeltet og af Ild ødelagt skaalformet Spænde, hvoraf dog saa meget er tilbage, at dens Ornamenter viser sig forskjellige fra de andre tilsvarende Spænders i Samlingen men nærmer sig til de i Månadsbl. 1877 S. 465 afbildede med siksakornamenteret Baand langs Midten og med høie paaklinkede Knopper med flettede Ornamenter.
l) Broncenaal med fladt Hoved, hvori en bevægelig tynd Ring. Nedenfor Hovedet er en firesidet Hals, der paa hver Side har fem fordybede Huller. Længden er 0,12 m.
m) Et Haandsneldehjul af Vægsten, 0,038 m. i Tværmaal.
n) To smaa do.(Haandsneldehjul) af brændt Ler.
o) En liden Sax med utvidet Bøile, hvori en bevægelig Løber, cfr. Månadsbl. 1879 S. 57.
p) Tre Jernnøgler med fladt Skaft og bøiet Spids, hvorpaa to Hager.
q) En liden Jernnøgle med kort Stilk eller Pibe, løkkeformet Haandtag og Skjæg med to Indsnit, cfr. Sveriges Medeltid af H. Hildebrand P. 104.
r) Et lidet Knivblad med en dyb Fure paa hver Side af Bladet: et do(?) (Knivblad) med rund Tange, der gaar i ret Linie med Bladets Ryg (altsaa ligt et afbrudt Blad paa en yngre Jernalders Sax).
s) To smaa Sigder, den ene med filede Hak i Eggen.
t) Et ufuldstændigt Mundbidt med Hjørneringe.
u) Flere Jernringe af forsk. Størrelse, en lang og flere smaa Klinknagler.
v) Kistebeslag, hvoriblandt to eiendommelige kringleformede Sidehanker med ihængende Hemper, der viser, at Kistens eller rettere Skrinets Sider har været 0,03 m. tykke.
x) Rester af Skrinets Laas.
y) En liden flad Jernskaal – maaske en Vægtskaal.
z) En Grydehank af Jern.
æ) 12 buede runde Jerntene, spidse i den ene Ende og vinkelbøiede i den anden:Levninger af en Linhekle.
ø) Skjoldbule med halvkugleformet Runding, der er lidt indknebet ved den udbrettede Rand, hvori 4 Naglehuller
Desuden fandtes et afhugget firkantet Stykke Staal! Paa mange af dette rige Funds Stykker sidder Stumper af brændte Ben, der ligesom Jernsagernes Glødningsskal viser, at Gravgodset har været med paa Ligbaalet, dog med Undtagelse af Broncefadet (altsaa ligesom i Møklebustfundet L. S. 159). Den ene Jernøse var fyldt med brændte Ben, den anden var hvælvet over som Laag. Broncefadet stod ved Siden. Broncesmykkerne, Nøgler og andre Smaating laa oppe i og de andre Gjenstande «i Orden» omkring. Oldsagerne fandtes ved Markarbeide i en Bakkekant. Nogen Haug var ikke at se paa Stedet, men tæt nedenfor ligger «en Ur som efter en bortryddet Røs», og Gravgodset kan da have været nedgravet i Grunden under Røsen ligesom Gravurnen i Møklebustfundet. Andre eller flere end de indsendte Oldsager skal ikke være fundet.

(7952)
Øks av bronse som Gustafson, Norges Oldtid, fig. 135. Nakkepartiet er avbrutt allerede i gammel tid og mangler nu. Øksen har vært dekket av smukk, lysegrønn patina, som tildels er skrapt av. Lengde nu 11,6 cm., eggbredde 7 cm. – Øksen er funnet på g.nr. 23, Kvåle, Sogndal s. og pgd., Sogn og Fjordane, og er gave fra Johan Foss ved godseier G. F. Heiberg.

(10436)
a. Stort enegget sverd av jern med rett rygg helt ut til odden. Helt og komplett med tange men uten hjalt. Litt overflaterustet. Det synes som om bladet har vært bøydd på midten og rettet ut igjen. 90 cm langt.
b. Stykke av helle av kvartsittisk skifer, skjørbrent og sotet. Største mål 19,1 cm
Funnet på Kvåle, Stedje s, Sogndal p, Sogn og Fjordane, gnr. 23, øverst i bakken under Kyrkjeåkeren, 20 tommer djupt. Der var kol og aske. DHS 2656DHS 2657.
er en firkantet tein som er vridd på et parti nær begge ender. Hadden viser et indre tverrmål på ca. 36 cm.

(13135)
Spydspiss av jern med tange fra merovingertiden. Tangen som er bevart i en lengde av ca. 4 cm, har firesidig tverrsnitt og går gradvis over i bladet. Dette er bladformet med svakt markert midtribbe. Bladet ligner i formen på Pl. VII i Gjessing: Merovingertid. Bortsett fra tangen er spydet fullstendig og godt bevart. Total lengde 22 cm og største bredde på bladet 5,7 cm. Nærmeste parallell til dette tangespydet er trolig T 13377 fra Valdskrå, Grong i N-Trøndelag. Spydet ble funnet på Kvåle, gnr. 23, bnr. 6, Sogndal, Sogn og Fjordane i utmarka ca. 50 cm under overflaten. Det er tidligere ikke gjort funn på stedet.